Det stod på forsiden...
     
    Ovn reception i SAG


Borgerhuset på Dallundvej i Søndersø er takket være et solidt tilskud fra LAG Nordfyn (Lokale Aktionsgruppe) blevet beriget med en stor industriovn. Den er et supplement til køkkenfaciliteterne, som Søndersø Amatørteater Gruppes restaurationshold har længtes efter i lang tid. Ovnen vil gøre det nemmere at servicere det spisende publikum ved SAG's forestillinger, og også andre brugere af Borgerhuset kan forhåbentlig få glæde af ovnen.
SAG og LAG Nordfyn har "slået halv skade" om udgiften til ovn, der blev leveret og installeret af El-firmaet Harald Nielsen A/S i Søndersø.
Første gang ovnen tages rigtigt i brug, bliver i forbindelse med SAG's kommende forestilling, "Hamlet og Romeo og Julie", der har premiere 18. november.
Den nye industriovn blev "indviet" med friskbagte boller til en uformel reception lørdag 5. november. Her beundres ovnen af Marie Louise Pedersen fra LAG Nordfyn og SAG's kasserer Mogens Sørensen.

Se flere foto fra receptionen her
(psm 2011-11-07)
     
    To teaterprojekter i gang
Scenen i Borgerhuset i Søndersø bliver brugt for tiden! SAG er i gang med et travlt efterår, hvor "de voksne" øver på "Hamlet og Romeo og Julie" hver mandag aften, mens de 14-18-årige aktører i SAG's ungdomsafdeling om onsdagen har prøver på "Kærlighed ved første hik".
"Hamlet og Romeo og Julie" er to af Shakespeares mest kendte stykker i ny forklædning. Dramatikeren Line Knutzon har omskrevet de to klassikere til farceprægede én-aktere. Der venter publikum en række god grin.
"Hamlet og Romeo og Julie" var "på plakaten" sidste år, men projektet måtte udsættes, da nogle skuespillere midt i forløbet fik forfald af private grunde. Nu har instruktør Lise Ørtved og hendes ni skuespillere fået godt fat i Line Knutzons tekst, og alle ser med stor optimisme frem til premieren 18. november.
Ungdomsteatrets "Kærlighed ved første hik" er bygget over den succesfulde film om Anja og Victor med samme titel. Instruktørerne, der herser med de unge aktører, er Anja Lund og Johs. Strøger.
Stykket får premiere i begyndelsen af februar 2012.
Også revyen 2012 er SAG på forkant med. Instruktør Liselotte Krogager og pianist Ulf Starup, der begge havde en stor del af æren for dette års revysucces ("Byens bedste brokker"), er med igen næste år. (psm 2011-10-03)
     
    Revy 2011 ”Byens bedste brokker” endte i alt andet end brok.
Der var traditionen tro en stor opbakning med stort set fulde huse hver aften, og publikum morede sig fremragende - efter reaktionerne at dømme.
Dejligt, at så mange vælger at benytte sig af tilbuddet om at spise inden revyen. Også her får de dygtige køkkenfolk en fortjent ros for den velsmagende menu til rimelige priser.
SAG takker for den trofaste støtte og opbakning til vores arbejde.

(kb 2011-06-28)
     
    Så er det snart revytid igen.
"Byens bedste brokker" bliver titlen på årets Søndersø Revy, der får premiere fredag den 3. juni i Borgerhuset i Søndersø. Titlen er valgt, fordi den er flertydig. Der er tendens til, at alle brokker sig om alt muligt for tiden, men "brokker" kan også være vittigheder, finter og sjove pointer. Og endelig vil Søndersøs centrum om kort tid være præget af murbrokker. Det sker, når Søndersø Centret om få uger rives ned. Med andre ord: Revyen vil indfange hele molevitten, og præsentere det i en sjov, underholdende og satirisk ramme.
Ni skuespillere øver i denne tid på livet løs under ledelse af instruktøren, skuespiller Liselotte Krogager, som netop har overstået en vellykket og meget rost Lily Broberg-forestilling i Odense. Ved pianoet sidder igen i år Ulf Starup.
Billetsalget til revyen åbner onsdag den 18. maj hos Malerens Lagerslag i Søndersø, tlf. 64 89 10 99.
Traditionen tro inviterer Søndersø Amatørteater Gruppe kommunens pensionister til forpremiere torsdag 2. juni. Pensionist-publikummet bedes hente billet i forvejen hos Malerens Lagersalg. Der er i alt otte forestillinger frem til lørdag 18. juni.
(psm 2011-05-10)
     
    Ungdomsteater i SAG
I sæsonen 2010-2011 gennemførte SAG et ungdomsteaterprojekt som forsøg.
Det blev så vellykket, at en ungdomsafdeling for 14-18 årige fremover er en fast del af foreningens aktiviteter.
I praksis betyder det, at teaterinteresserede unge i Søndersø og omegn hvert år fra september og et halvt år frem har mulighed for at spille med i et ungdomsstykke eller på anden måde være med til at sætte forestillingen op. Der bliver øvet hver onsdag aften i Borgerhuset, og dertil kommer et par weekendøvninger undervejs. Der bliver i alt tre forestillinger, som afvikles over en weekend i første halvdel af februar. Det er endnu ikke afgjort, hvilken ungdomsforestilling, der sættes op i sæsonen 2011-2012, men ligesom til det første projekt (musikforestillingen "Hit med 60'erne") står Anja Lund og Johs. Strøger for instruktionen, mens Knud Erik Mathiesen (Thies) er forestillingsleder.
(psm 2011-04-19)
     
    SAG aflyser efterårets forestilling
Søndersø Amatørteater Gruppe (SAG) har med stor beklagelse aflyst - eller rettere: udsat - efterårets forestilling, "Hamlet og Romeo og Julie", der skulle have haft premiere i slutningen af november.
Årsagen er, at et par af skuespillerne af personlige grunde har meldt fra midt i øveforløbet. Et par ugers forsøg på at finde afløsere er desværre slået fejl, og tidshorisonten for, at en eller flere nye skuespillere kan springe til, uden at det går ud over forestillingens kvalitet, er nu passeret.
"Hamlet og Romeo og Julie" er en omskrevet udgave af William Shakespeares klassikere, og dramatikeren Line Knutzons bearbejdning af stykkerne til to morsomme én-aktere rummer så mange sceniske udfordringer og muligheder, at SAG ikke vil præsentere et resultat, der kunne være bedre.
I stedet har SAG besluttet at opføre "Hamlet og Romeo og Julie" i efteråret 2011. En ny aftale om at sætte forestillingen op er allerede truffet med instruktør Lise Ørtved, der er enig i beslutningen om at udsætte projektet et år.
Udsættelsen betyder heldigvis ikke et passivt efterår i SAG Teaterprojektet ("Hit med 60'erne") for 14-18 årige er kommet rigtig godt i gang under ledelse af instruktørerne Anja Lund og Johs. Strøger, og alt tyder på, at SAG kan byde på en musikalsk og spændende ungdomsforestilling i februar 2011.
(2010-10-10 psm)
     
   

To forestillinger i støbeskeen
Hvis det er forekommet tidligere, er det i hvert fald mange år siden: At SAG har to teaterprojekter i gang samtidig.
Men det er tilfældet i denne sæson, hvor der øves på scenen i Borgerhuset både mandag og onsdag aften.
"De voksne" prøver hver mandag under ledelse af instruktør Lise Ørtved på "Hamlet og Romeo og Julie" - Shakespeares to berømte dramaer, som Line Knutzon har bearbejdet til spøjse farcer. Ifølge forlydener fra Borgerhuset kan publikum se frem til en forrygende morsom aften, når forestillingen er spilleklar i slutningen af november.
I SAG følger man med spænding det nye ungdomsprojekt, der i begyndelsen af 2011 vil munde ud i musikforestillingen "Hit med 60'erne". En halv snes unge ambitiøse aktører mellem 14 og 18 år øver hver onsdag på stykket, som SAG opførte med stor succes midt i 1990'erne.
For instruktionen står Johs. Strøger og Anja Lund, der for nogle måneder siden tog initiativ til ungdomsteatret. Den forældreopbakning, der var nødvendig for at projektet kunne søsættes, er glædeligvis til stede, og ikke mindst SAG's bestyrelse ønsker "Hit med 60'erne"-holdet pøj-pøj
(2010-09-26 psm)

     
   

Endnu en revy-succes
SAG gjorde det igen! Leverede en sommerrevy med fuldt hus samtlige spilleaftener. Og der var udelukkende tilfredshed og rosende ord fra publikum - også til køkkenholdet.
Alle kan være ekstra tilfredse med indsatsen, idet Mogens Sørensen og dermed revyen blev ramt af et trist uheld. Som de fleste vel efterhånden ved kom Mogens alvorligt til skade med hoften og måtte droppe de sidste tre forestillinger.
Men straks sprang Svend Erik Kristensen, Kurt Holm Jensen og Kristian Bahr til og delte Mogens' numre imellem sig, og sammen med instruktør Liselotte og musiker Ulf og det øvrige revyhold fik de alt på plads, så også de sidste tre forestillinger blev flotte.
Formand Putte Kvisthøj: " Personlig oplevede jeg, hvad SAG også er - det er en forening, som løfter i flok, når det gælder".
I august tager SAG fat på en ny sæson. Efterårets forestilling bliver "Hamlet og Romeo og Julie" af Shakespeare/Line Knutzon, og SAG satser også på et projekt for 14-18-årige. Bliver tilslutningen som forventet stor nok, opføres i begyndelsen af det nye år "Hit med 60'erne", som SAG med succes spillede midt i 1990'erne.
(2010-07-21 psm)

     
   

Revy-prøverne i gang
Så er forberedelserne til SAG's årlige revy (premiere ultimo maj) i for alvor sving.
Første øveaften - information og læseprøve - blev afviklet mandag 22. februar - oven i købet garneret med højt smørrebrød til alle.
Forklaringen på den flotte bespisning var Søndersø Vandværks generalforsamling. Vandværket havde glemt at booke Borgerhusets store sal - den havde SAG sat sig på. Men vandværkets bestyrelse var hurtig med et godt tilbud tilbud til SAG: Flyt læseprøven til mødelokalet på første sal og lad os overtage teatersalen. Så bestiller vi ekstra smørrebrød, så der også bliver til jer... Det kunne SAG naturligvis ikke sige nej til.
Hvad angår selve revyen kunne instruktør Liselotte Krogager præsentere skuespillerholdet for et anseligt antal tekster med et indhold, der lover rigtig godt for revyen. Så meget kan røbes, at det turbulente kommunalvalg på Nordfyn vil blive behørigt behandlet, og der er også satiriske hip til de fynske præsters sans for veldækkede borde, når de ikke selv skal betale - samt mange andre emner, lokale såvel som almene.
Mens skuespiller-teamet er på plads, er der stadig poster bag scenen, som ikke er besat - det drejer sig bl.a. om folk til kostumer, lys og rekvisitter. Alle, der har lyst til at give en hånd med og være med i et skægt revy-fællesskab, kan kontakte forestillingsleder Sonja Kristensen, 64891099 / sma@saknet.dk.
Revyen har endnu ikke nogen titel. Den vil blive fundet, når Liselotte Krogager har det fulde overblik over teksterne.
(2010-02-23 psm)

     
    Efterårsforestillingen skudt i gang med maner.
En top-forberedt instruktør, Mogens Sørensen, tog hul på øvningen til efterårets forestilling. Mere end 20 personer deltog i mødet, og ud over en gennemlæsning af forestillingen blev udkastet til scenen samt forslag til kostumer og rekvistter drøftet af den særdeles oplagte flok. Stemningen var bare fin. Det lover godt!
(2009-08-17 kba)
     
    Revy-holdet gjorde arbejdet færdigt.
Det samlede revyhold - dem på scenen, dem bag scenen og dem i restaurationen - kan nu rydde op og se tilbage på en gedigen succes. Publikums ros og lovord har denne gang været overvældende. Vi vil i SAG gerne takke vores store, trofaste publikum for den flotte opbakning. Den inspirerer og giver kræfter til de kommende forestillinger.
(2009-06-21 kba)
     
    Erna-en gik til....
Sonja og Svend Erik sendte i forbindelse med afslutningen af årets revy Erna-en videre til Kristian. Sonja mente, at mange havde fortjent hæderen, men begrundede deres endelige udpegning med modtagerens "indsats med mange forskellige opgaver lige fra SAGs start".
(2009-06-20 kba)
     
    Revy 2009 "Mens vi venter..." spiller for fulde huse og gør lykke.
På mindre end en uge var alle billetter til årets revy blevet solgt.
Publikum tager virkelig godt imod det, de ser og synes at være enige i lokalpressens kommentar "Latteren er løs".
God fornøjelse til jer, som endnu har forestillingen til gode og tak for den flotte opbakning til vores revy -  igen.
(2009 06-09 kba)
     
    Forsalget til revy 2009 "Mens vi venter..." går strygende.
27 stillede sig i kø på den første dag, da billetsalget til revy 2009 "Mens vi venter..." åbnede, og da dagen var omme, var mere end halvdelen af billetterne væk. Interessen fortsatte de næste dage, og status efter 4 dage er, at 3 forestillinger (11.6.,12.6. og 19.6.) er udsolgte, og der er ca. 150 billetter tilbage af de i alt 700 billetter.
(2009 05-16 kba)
     
    Godt fremmøde ved en livlig generalforsamling 2009.
Ca. 1/4 af SAGs medlemmer deltog i generalforsamlingen mandag den 9.2. - der er da ganske pænt. Der var genvalg til formand Putte Kvisthøj og ligeledes til Marianne Storm og Line Loklindt. Læs mere om generalforsamlingen i næste medlemsblad.
På generalforsamlingen var der en livlig debat om foreningens aktivitetsniveau på scenen og på det sociale område, og forsamlingen gav bestyrelse og udvalg rigtig mange gode inputs at arbejde videre på
(2009-02-10 kba)
     
Godt fremmøde ved tekst- og inspirationsmøde.
Der blev mandag den 8.12. taget de første spæde skridt på vej mod revy 2009.
Lise Ørtved skal instruere og Kenneth Seholt er ansvarlig for musikken. 8 skuespillere - 4 kvinder og 4 mænd - har meldt sig til at stå scenen. og alle var sammen med nogle af de mulige tekstforfattere og nogle af de praktiske hjælpere samlet for at smide ideer på bordet. Følg med her og i SAGen, hvordan forløbet fortsætter.
(2008-12-08 kba)
     
   

Dødsfald Anne Nygaard
Anne Nygaard sov torsdag den 1. oktober stille ind efter at have været syg siden foråret.
Anne har gennem mange år været aktiv i SAG. Vi lærte hende at kende som en vågen og yderst kompetent sufflør, men meget kendetegnende for Anne var, at hun ydede en praktisk indsats på mange forskellige områder i SAG. Hun havde især en meget fin fornemmelse for at hjælpe dér, hvor noget skulle klares hurtigt, og ofte påtog hun sig f.eks. presserende syopgaver og arbejdet med program-billetter – også på tidspunkter, som ikke altid var optimale for hende selv.
Efter en pause i SAG vendte Anne tilbage i foråret, og vi glædede os over at se hende på banen igen. Et alt for kort gensyn, for Anne måtte stoppe på grund af sin uhelbredelige sygdom, som førte til hendes alt for tidlige død.
Æret være Annes minde

Osvald" spillede for 5 fulde huse.
SAG takker for den store publikuminteresse for forestillingen Osvald. 5 forestillinger med 80 personer pr. gang og desuden en generalprøve med 70 pensionister er selvfølgelig en opbakning, som vi er glade og taknemmelige for, ikke mindst i denne tid med mange julefrokoster.
(2008-11-29 kba)  

Erna-en gik videre til......
Erna´ en gives ved hver forestilling til en eller flere, som har gjort en stor og særlig indsats. Vibeke Daewaell gav hæderen videre til Sonja og Svend Erik. I sin begrundelse kom Vibeke ind på det store arbejde, som parret gør i SAG - en indsats, som foregår på mange områder.
(2008-11-29 kba)

2 Smileys til SAGs køkken
I forbindelse med forestillingen Osvald har Fødevarestyrelsen været på kontrolbesøg i køkkenet i Borgerhuset. Der var ikke noget at komme efter, så det blev til to Smileys. Rapporten kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Link til rapporten følger.
(2008-11-29 kba)

Flot premiere på "Osvald"
Publikum kunne lide forestillingen Osvald - det
må man konstatere ud fra reaktionerne ved premieren fredag den 21.11. En fuld sal sang og nynnede med på rækken af kendte melodier, men hos datidens megastar, Osvald Helmuth, var der også en knap så køn bagside. Virkningen af de alvorlige scener i Per Storm Madsens manuskript udebliver da heller. Publikum er igennem hele følelsesregistret.
(2008-11-22 kba)

Dødsfald Louise Kvisthøj 32 år.
Louise Kvisthøj er omkommet ved en trafikulykke søndag den 26. oktober Louise har gennem mange år været på scenen i SAG, indtil hun for 1 år siden valgte at holde en pause med skuespillet. Louise havde et helt specielt skuespillertalent - få kunne som hende give en rolle fylde. Louise mestrede det komiske, men også det alvorlige. Denne store alsidighed har SAG rigtig mange gange nydt godt af - ikke mindst i de årlige revyer, hvor Louise var en hovedkraft, som publikum år efter år glædede sig til at gense.
Vi vil midt i sorgen tænke på de mange gyldne oplevelser med Louise på scenen og huske hende som en hjælpsom og klog pige.Alle vores tanker går til Putte og familien oven på dette meningsløse tab.
Æret være Louises minde.
(2008-10-28 kba)

Forsalget til Osvald.
Forsalget til Osvald går i gang onsdag den 29. oktober kl. 10 fra Malerens Lagersalg Odensevej 38 Søndersø tlf. 64891099. Der er premiere fredag den 21. november, og SAG håber selvfølgelig på en god opbakning til Per Storm Madsens stykke om revyikonet Osvald Helmuth.
(2008-10-27 kba)

SAG markerede sig flot ved revy DM.
SAGs to hold ved DM i revy i år  Anja Lund, Anne Traun Ulriksen, Birthe Vennerstrøm og Britt Bregensted med ”Oasens søstre”, og ”Den sidste rejse” med Birthe Vennerstrøm og René Maaløe klarede sig begge flot på den store scene i Juelsminde.
René og Birthe brændte så meget igennem, at publikum valgte at sende deres sketch videre til aftenens store finale. Godt gået!
I finalen var René og Birthe i topform og havde publikum helt med sig, og der blev både under og efter sketchen grinet og klappet. Det blev ikke til nogen pris, men de to dygtige skuespillere fik en flot respons på en flot præstation! .Lundergaard Revyen fra Hjørring med det originale  ”En lille dans” løb med hele 3 priser. Se foto fra DM i Revy her
(2008-09-07 kba)

Opbakningen til SAGs 2 DM-revy-hold var bare i orden.
SAGs aktive Aktivitetsudvalg havde igen i år sørget for at få arrangeret en tur til DM i Revy. Det tilbud tog mere end 30 medlemmer imod – en opbakning, som SAG-skuespillerne på scenen selvfølgelig var glade for.
Det lille bysamfund i Juelsminde havde igen i år sat alle sejl til, så ud over den velorganiserede revydel kunne alle deltagere på turen få andre oplevelser under opholdet.
Tak til RAS-udvalget for det gode initiativ.
(2008-09-07 kba)

SAG skal igen i år med til DM i Juelsminde den 6. og 7. september.
Det lykkes minsandten igen. SAG har fået to numre med til DanskRevyFestival, som også er det uofficielle Danmarksmesterskab i revy. Rene og Birthe V. skal opføre "Den sidste rejse", og revyens fire kvindelige skuespillere, Anja,Anne, Birthe og Britt, skal vise "Oasens søstre" i en forkortet udgave. Vi er rigtig glade for denne anerkendelse. Vi ved, at mange af SAGs medlemmer tager med for at heppe og hygge sig.
(2008-06-10 kba)

Revy 2008 bliver godt modtaget.
Det er altid spændende, hvordan publikum og presse tager imod vores opsætninger. Heldigvis er der også denne gang mange roser til hele holdet omkring revyen - god mad og god underholdning sørger for en vellykket aften i Borgerhuset. Og varmen - tja - til tider koger det, men det tager folk med oprejst, dryppende pande.
(2008-06-10 kba)

Erna`en gik til Vibeke
Johs sendte Erna`en videre til Vibeke. Erna`en gives for en ekstraordinær præstation i en forestilling, og Johs fremhævede i sin begrundelse netop, at Vibekes ambitionsniveau med hensyn til kostumerne havde ligget meget højt: Mange, mange timers udmøntede sig i flotte og meget krreative kostumer, som skuespillerne havde været glade for.
(2008-06-10 kba)


Revyholdet 2008 skal spille for fulde huse.
Revybilletterne er solgt til sidste plads. Ved 8 forestillinger frem til den 14. juni skal et veltrimmet revyhold aflevere resultatet af måneders slid.
Tak for den store interesse for SAGs teaterarbejde. Vi vil gøre alt for, at publikum kan få en hyggelig aften i Borgerhuset.
(2008-05-29 kba)

Forsalget til revy 2008 går strygende.
Efter at forsalget har været i gang i 4 dage, er der nu solgt 460 af de 630 billetter, som er til rådighed ved de 8 ordinære forestillinger. Fredagsforestillngerne er udsolgte eller meget tæt på udsolgte, så vi kan kun opfordre alle til allerede nu at finde en af de øvrige aftener, hvis man vil til revy.
(2008-05-11 kba)

Forsalg til revy 2008 - onsdag den 7. maj kl. 10 går det løs.
Der har det sidste par år været kø ude på gaden, når billetsalget til årets revy er gået i gang. Der er omkring 80 billetter  til salg pr. forestilling - til premieren er der omkring 60 billetter.
(2008-04- 30 kba)

Bragende god stemning ved Teatersport-arrangementet.
Et rigtig oplagt og medlevende publikum gav lørdag den 1.3. deltagerne i Teatersport mange sjove udfordringer. Hjemmepublikum heppede de lokale kræfter frem til en kneben hjemmesejr mod DM-mestrene, De Klaustrofobiske Kosmonauter, som efterfølgende selv leverede underholdningen med nogle smagsprøver på deres helt ustyrlige og meget kreative indfald.
(2008-03-02 kba)

Teatersport i Borgerhuset lørdag den 1. marts kl. 20
Der er lagt op til en hylemorsom aften, når Danmarksmestrene i Teatersport "De Klastrofobiske Kosmonauter" stiller op til sjov "mod"  SAG. Publikum er en meget vigtig del i Teatersport, så kom og giv de dygtige skuespillere nogle sjove ideer at arbejde med.
I en afdeling  demonstrerer de deres finurlige og kreative kunnen, og desuden kan man på scenen opleve lokale kræfter - Mogens Sørensen, Rene Maaløe, Jesper Grønlund Nielsen, Anja Lund, Martha Simonsen, Birgitte Nielsen og Kira Madsen.
Billetter (20,-kr.) kan købes ved indgangen. Der sælges øl og vand.
(2008-02-20 kba)

Generalforsamling 2008
Der har været afholdt generalforsamling i SAG. De fremmødte kunne bl.a. høre om et spændende jubilæumsår, om ideer til det kommende år og om en forening med en god økonomi. I bestyrelsen afløste Rudy Helbo og Carsten Hansen Bente Schødts og Søren Pedersen, som formanden takkede for en flot indsats. Bestyrelsen konstituerer sig på første møde, hvor aktivitetsudvalgenes endelige sammensætning også kommer på plads.
(2008-02-20 kba)

Revy 2008
Den glædelige nyhed her ved årsskiftet er, at 10 skuespillere og diverse folk til de  praktiske opgaver har meldt sig til revyen. På idemødet den 10.12. var der rigtig mange emner oppe at vende. Vil du bidrage med en ide eller måske med en tekst, så få de mange ideer tilsendt fra Mogens Sørensen?
Instruktør Lise Ørtved modtager med kyshånd ideer, udkast og færdige tekster på lise_ortved@hotmail.com
(2007-12-24 kba)

Revy 2008 - tilmelding senest lørdag den 1. december.
Skuespillere, praktiske hjælpere, tekstforfattere - kort sagt alle, som vil være med til at sætte revy 2008 op, bedes melde sig til Line Loklindt senest lørdag den 1. december på tlf. 64891123 / 40539053 eller på jup@mail.dk.
Revyen instrueres af knaldhamrende dygtige Lise Ørtved, og ved tangenter sidder hendes ligeså knaldhamrende dygtige mand,Kenneth Seholt.
(2007-11-23 kba)

Revy 2008 skydes i gang mandag den 10.12. kl. 19
Alle, der er interesserede i revy 2008, inviteres til idemøde mandag den 10. december kl. 19 i Borgerhuset. Instruktør Lise Ørtved og musiker Kenneth Seholt vil deltage. Kom og sæt din ide i søen - måske bliver den til et revynummer.
(2007-11-23 kba)

Bestyrelse og SAGs udvalg mødes den 24. oktober kl. 19.
Det er ikke sket før, og det sker måske heller aldrig igen, men faktum er, at SAG ikke sætter en planlagt forestilling op. Det er selvfølgelig en drøftelse værd, og vi tager fat på debatten med et møde mellem bestyrelsen og udvalgene den 24.10. for at gøre status og fremfor alt se fremad.
(2007-10-07 kba)

Renovering af Borgerhuset.
Opbygningen af rummene ude bagved skal i gang. De medlemmer, som på et tidspunkt har meldt sig som hjælpere, vil undervejs blive inddraget. Det er svært at sætte nøjagtige tidspunkter på de enkelte opgaver, men det er planen, at arbejdet skal forgå i nogle weekender og på mandag-aftener. Søren P. har mest overblik over projektet, hvis du vil vide mere.
(2007-10-07 kba)

Næste forestilling Svend, Knud og Valdemar er aflyst.
Der var ved fristen for tilmelding hverken nok medvirkende til at optræde på scenen eller til at tage sig af de praktiske opgaver, så bestyrelsen har taget den drastiske beslutning at aflyse forestillingen. Næste naturlige spørgsmål: hvad skal vi gøre ved metaltrætheden i SAG - skal vi gøre noget? Bestyrelsen vil nu have medlemmerne på banen. Mere om det senere.
(2007-14-09 kba)

Revy-festival i Juelsminde.
I weekenden den 7.-9. september afholdes Dansk Revyfestival i Juelsminde, den første af sin slags. SAG deltager med numrene "Blanke boller", "Trivial Pursuit" og "Spis brød til", og festivallen er samtidig afviklingen af Danmarksmesterskabet med bl.a. Henrik Lykkegaard og Sascha Dupont i dommerpanelet. Omkring 40 medlemmer har meldt sig til at bakke vores skuespillere op. Vi ønsker knæk og bræk på scenen og god tur til alle jer andre. Se evt. mere på  www.revyfestival.dk    
(2007-08-16 kba)

Renoveringen går ind i en ny fase.
Det gik smertefrit med at bryde ned. Foreningens fagfolk skal til at lave en mere detaljeret plan, for nu skal der bygges op igen i rummene ude bagved. Der vil til tider blive brug for andre til at give en hånd med - vi håber, at I vil være med til at slæbe, når der bliver kaldt.
(2007-08-16 kba)

Renoveringen går som smurt!
2 mandage og en tirsdag skulle der til, så var alt ryddet og alt brudt "omme bagved". Nogle fantastisk effektive arbejdshold har løst opgaverne helt uden problemer, og alle tre gange er arbejdet sluttet af med en gang fællesspisning. Vi er godt i gang. Støt op, når der i efteråret igen bliver brug for arbejdskraft. Det er faktisk helt sjovt at lave et stykke arbejde sammen, når det er på den her måde.
(2007-07-04 kba)
 
SAG med i TV2/FYNs "Truckerstop"
Mandag den 16. juli triller en lastvogn på sin vej til 20 fynske byer ind på Cirkuspladsen i Søndersø. Der skal sendes direkte fjernsyn kl. 19.30-20.00. Rene skal endnu engang have skåneærmerne på, når der sendes fra lastvognens lad. Bak op ham, hvis I er hjemme og nyd genhøret med det originale revynummer "Bagværk".
(2007-06-24 kba)

Johs fik Erna` en.
Mogens S. videregav Erna`en til Johs. I sin begrundelse anfører Mogens, at Johs er god at instruere, fordi han er god til at tage imod instruktion og til at bruge den. Han vil gerne gøre det så godt som muligt. Han er altid glad og positiv. Han kommer selv med idéer til sine roller. Han har skrevet et af numrene til revyen. Og endelig er Mogens sikker på, at Johs gerne vil skrive flere.
(2007 -06-24  kba)

Premieren godt overstået!ll
Der var absolut ingen rod, da "Flytterod" fredag den 1. juni havde premiere. De 8 veloplagte skuespillere serverede revyens 23 meget varierede numre med nerve og koncentration. Efter reaktionerne at dømme faldt revyen i smag, og premierepublikummet kvitterede traditionen tro med stående bifald.
(2007-06-02 kba)

Alle billetter til revyen solgt på en uge.
Ved forsalget til årets revy  blev der sat ny rekord i SAG . Samtlige ca. 560 billetter til "Flytterod" blev solgt på en uge. SAG er taknemmelig og overvældet over den SÅ store opbakning. SAG har arbejdet på at arrangere en ekstra forestilling, men det kan ikke lade sig gøre at samle alle medvirkende yderligere. Vi må derfor henvise til vores næste forestilling, som nok løber af stablen i januar 2008.
(2007-05-17 / 05-22 kba)

Forsalget til revyen spurtede i gang.
Der blev på den første dag solgt 283 billetter, da forsalget til revyen gik i gang onsdag den 9. maj kl. 10. Allerede fra kl. 8 havde de første taget opstilling foran Malerens Lagersalg. De frøs med anstand indtil kl. 10 og varmede sig med kaffe m


Hjælperne er klar.
Listen med de mange personer, som ved de 7 revyforestillinger skal hjælpe i køkkenet og ved serveringen, er fyldt. Hver aften yder mindst 12 personer en kæmpe indsats for at få betjene det store revypublikum.
(2006-06-01 kba)

Forsalget til revy 2006 "Undskyld" er i gang - premieren udsolgt.
Onsdag den 17. maj gik forsalget i gang til en fast bestanddel af sommeraktiviteterne på Nordfyn: SAGs sommerrevy. De 80 billetter til premieren blev udsolgt på 25 minutter. Folk stod ude på gaden før kl. 10. "Vi har aldrig oplevet noget lignende", siger Svend Erik fra Malerens Lagersalg. Herfra - Odensevej 38 Søndersø tlf. 64891099- foregår forsalget i forretningens åbningstid hverdag kl. 10-17.30 og lørdag kl. 9 -13.
(2006-05-17  kba)

Rolling Stones - gamle koner og rollatorer?
Hvad mon det har med SAG at gøre? Jo- det er såmænd et af de mere 20 revynumre, som revyholdet i disse uger knokler med frem mod premieren fredag den 2. juni. Meldingerne fra prøverne lyder, at det går planmæssigt fremad, og at der er en vældig stemning på øveaftenerne.
(2006-05-04  kba)

Medlemmer bakker op om ombygningen i Borgerhuset.
Det var på byggemødet den 4. april opmuntrende at mærke, at SAG kan mønstre den ekspertice og den arbejdskraft, der er nødvendig, for at få renoveret "det ude bagved". Det er ikke muligt konkret at angive et tidspunkt for arbejdet, men vi har hovedlinierne i arbejdsplan, som hurtigt kan aktiveres.
(2006-04-08  kba)

Sufflør fundet  - HURRA; kostumefolk efterlyses - HJÆLP!
Revyen er nu blevet forsynet med en sufflør. Hvis det nu kan lade sig gøre at finde en eller flere, som vil tage sig kostumerne, ville opgaverne være fordelt. Det er en stor hjælp, hvis en eller flere ville påtage sig afgrænsede tilretning- og syopgaver. Noget af opgaven er også at finde frem fra SAGs garderobe.
Kontakt Line på jup@mail.dk eller på telefon 64891123 / 40539053. Du  vil blive modtaget bedre end godt
(2006-03-30  kba)

Revy 2006 skudt i gang
Det var en veloplagt instruktør Liselotte Krogager, som mandag den 27. februar sammen med de medvirkende tog hul på Revy 2006. Ikke alle tekster er på plads, men sådan skal det være, siger instruktøren. Revy skal på alle måder være dynamisk og aktuel.
(2006-03-07 kba)

Stille og rolig generalforsamling 2006
Færre end normalt deltog i SAGs ordinære generalforsamling mandag den 13. februar. Formand Putte Kvisthøj så tilbage på et teaterår med 3 flotte forestillinger. Der var ros til det trofaste publikum og til den faglige dygtighed, som medlemmerne på mange områder præsterer. Der var genvalg på alle poster. Læs mere udførligt i næste nummer af bladet.
(2006-02-13 kba)

3859,25,-kr til Giro 7 000 413
Ved generalprøven for pensionister og ved de fem opførelser af "Her i vores hus -en giro 413-kabaret" gik fuglekiggeren Bennys fuglekasse rundt. Pengene er nu sendt til radioens giro 7 000 413, som støtter dårligt stillede børn og unge i Danmark.
(2005 -11-20  kba)  

L Afslutning på sangkursus. Kom og lyt
Fjerde og sidste sangaften med Kenneth Seholt er mandag den 6.2. De knap 20 medlemmer har øvet entusiastisk og kunne godt tænke sig at præsentere resultatet ved et uformelt lille arrangement mandag den 6.2. kl. 21 i Borgerhuset. Alle SAG's medlemmer med familie er velkomne. Efter sangene vil der blive afsluttet med et lille traktement.
(2006-02-02 kba)

Sangkursus med Kenneth Seholdt
Til sangkursets første aften  deltog 19 entusiatiske medlemmer. Efter opvarmning af stemme og krop blev der sunget. Og der blev sunget igennem, så taget var ved at lette på Borgerhuset. Udfordringerne i form af flerstemmig sang blev gradvist lagt på. Læs senere i bladet om deltagernes oplevelser gennem de 4 uger med sangtræning .
(2006-01-20 kba)

Erna´ en til Line.
For 9. gang blev "Erna"en uddelt - denne gang til vores utrættelige forestillingsleder Line. "Erna"en gives til en person, som har ydet en ekstraordinær indsats. Line har denne gang taget sig af stort og småt fra tidlig til sent. Hendes omsorg for de medvirkende har grænset til forkælelse - men hvor har vi nydt det! Tak for det, Line.
(2005-11-20 kba)

Red Barnet modtog 8000 kr
Ved en lille uformel sammenkomst modtog Anna Marie Trankjær Red Barnet torsdag den 9. juni 8000 kr. til et skoleprojekt i Angola. Pengene er det overskuddet fra forestillingen Uden påhæng, som spillede i marts. I det dejlige vejr rykkede vi uden for Borgerhuset, hvor Anna Marie Trankjær kort skitserede organisationens aktuelle fokusområder og varmt takkede for SAGs frivillige initiativ.
(2005-06-10 kba)

Erna-en" fik Anne - debutant og revyholdets Benjamin.
Anne Traun Ulriksen - debutant som skuespiller i SAG og yngste medvirkende ved revyen  - fik forestillingens Erna - markeringen af at have gjort noget særligt. Line begrundede tildelingen bl.a. med Annes friske indstilling til at springe ud i noget nyt og hendes seriøse holdning til at gennemføre instrukserne. Et nyt, ungt skud på det snart 25 år gamle SAG-træ.  
(2006-06-18 kba)

Premiereaften i højeste gear.
Der er absolut ikke noget at sige "undskyld" for. Premieren på årets revy var forrygende. Et medlevende publikum nød en velsmagende menu og skuespillernes veloplagte optræden på den enkle, men flot belyste scene. Og så blev der uddelt velfortjente roser til instruktør Liselotte Krogager og hendes team - nogle røde - andre i form af ord. Høsten af måneders ret hårdt arbejde.
(2006-06-03 kba)

Ved alle 7 revyforestillinger udsolgt!
Det er nu for sent at sikre sig en billet til årets revy "Undskyld". Ligesom ved de tre første forestillinger meldes der nu til de resterende 4 dage fuldt hus. SAG takker for den store interesse og beklager selvfølgelig, at nogle nu må gå forgæves.
(2006-06-08 kba)

Medlemmer bakker op om ombygningen i Borgerhuset.
Det var på byggemødet den 4. april opmuntrende at mærke, at SAG kan mønstre den ekspertice og den arbejdskraft, der er nødvendig, for at få renoveret "det ude bagved". Det er ikke muligt konkret at angive et tidspunkt for arbejdet, men vi har hovedlinierne i arbejdsplan, som hurtigt kan aktiveres.
(2006-04-08  kba)

3859,25,-kr til Giro 7 000 413
Ved generalprøven for pensionister og ved de fem opførelser af "Her i vores hus -en giro 413-kabaret" gik fuglekiggeren Bennys fuglekasse rundt. Pengene er nu sendt til radioens giro 7 000 413, som støtter dårligt stillede børn og unge i Danmark.
(2005 -11-20  kba)

Revy 2006 skudt i gang
Det var en veloplagt instruktør Liselotte Krogager, som mandag den 27. februar sammen med de medvirkende tog hul på Revy 2006. Ikke alle tekster er på plads, men sådan skal det være, siger instruktøren. Revy skal på alle måder være dynamisk og aktuel.
(2006-03-07 kba)

Stille og rolig generalforsamling 2006
Færre end normalt deltog i SAGs ordinære generalforsamling mandag den 13. februar. Formand Putte Kvisthøj så tilbage på et teaterår med 3 flotte forestillinger. Der var ros til det trofaste publikum og til den faglige dygtighed, som medlemmerne på mange områder præsterer. Der var genvalg på alle poster. Læs mere udførligt i næste nummer af bladet.
(2006-02-13 kba)


3859,25,-kr til Giro 7 000 413
Ved generalprøven for pensionister og ved de fem opførelser af "Her i vores hus -en giro 413-kabaret" gik fuglekiggeren Bennys fuglekasse rundt. Pengene er nu sendt til radioens giro 7 000 413, som støtter dårligt stillede børn og unge i Danmark.
(2005 -11-20  kba)  

Line fik "Erna"en
For 9. gang blev "Erna"en uddelt - denne gang til vores utrættelige forestillingsleder Line. "Erna"en gives til en person, som har ydet en ekstraordinær indsats. Line har denne gang taget sig af stort og småt fra tidlig til sent. Hendes omsorg for de medvirkende har grænset til forkælelse - men hvor har vi nydt det! Tak for det, Line.
(2005-11-20 kba)

Red Barnet modtog 8000 kr
Ved en lille uformel sammenkomst modtog Anna Marie Trankjær Red Barnet torsdag den 9. juni 8000 kr. til et skoleprojekt i Angola. Pengene er det overskuddet fra forestillingen Uden påhæng, som spillede i marts. I det dejlige vejr rykkede vi uden for Borgerhuset, hvor Anna Marie Trankjær kort skitserede organisationens aktuelle fokusområder og varmt takkede for SAGs frivillige initiativ.
(2005-06-10 kba)

2. revy-tekstmøde afholdt
Der var ikke så mange fremmødte til tekstmødet mandag den 9. januar. Der kom en del ideer på bordet, men det er stadig meget velkomment, hvis nogle har lyst til at bidrage med en ide eller en vinkel til et nummer. Send alt til Liselotte Krogager på adressen: liselottekrogager@galnet.dk - også selvom din ide er ufærdig eller f.eks. mangler en pointe. Deadline mandag den 13. februar.
(2006-01-14 kba)